Havde hun tre dage? Hun havde allerede brugt to i vandet og hun skød på at fem dage var nok til at gennemgå planeten. Måske seks. Hvis hun var heldig syv. Hun regnede med tre. Hun kunne stadig fornemme det, hvilket betød at porten var åben. Det var hende der blev ledt efter´, ikke bare tjekket, hende.
Eeon skyllede vandet af sig og vaskede det hvidblonde hår rent. Hun behøvede det ikke, men det var en norm at man ikke lignede et havmonster og den fulgte hun.
Skulle hun smutte? Bare rejse ud. Hun vidste godt at åbne op var udelukket, det ville være at efterlade et skrigende brødkrumme spor der til sidst ville fæste hende til en langt værre straf, end det hun nu havde i vente.
Tre dage.
Hvorfor brugte hun også det her navn. Det var så let at finde.
Hun lukkede øjnene. Tvang sig selv til at slappe af. Vandet havde formået at skubbe tankerne væk, men nu var hun tilbage og den salte væske kunne ikke holde alt på afstand.
Derfor nynnede hun ganske sagte. Bare beroligende. Stille. En langsom melodi der var smuk i sin melankoli. Knapt hørligt.
Eeon slukkede for vandet, trådte ud og lod et håndklæde omfavne sig, endnu nynnende. Det våde hår var tungt.
Hun hørte pludseligt tydeligt hulkene fra den anden side af væggen. Med det samme stoppede hun.
Tre dage.
Hun ville blive. Vente. Tage det.
Fuck hvor hun hadede dem alle sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar