Prinsesse

”Søde skat dog. Kom her lad mig trøste dig.” Eeon bevægede sig væk fra den unge mor og hendes søn. Den sidste der blev hentet.
Hun følte sig udtærret og træt.
Hun længtes efter en at snakke med. Verona var ankommet. Rasmus og Pernille var vrede, hun havde prøvet at forklare hun havde behov for lidt fred. Hun kunne heller ikke fortælle dem det. Hvilket var det første Verona havde sagt. ”Organismer fra univers 17 kan med deres hjerne ikke kapere at få sandheden om universet at vide. De vil ophøre med at eksistere.”
 I stedet havde hendes fødder  ført hende herhen: Blomstervangens børnehave.
”Jamen er det ikke prinsesse Eeon?” Den gamle rengøringskone slog  armene rundt om hende. ”Hvad laver du dog her?”
”Besøger dig.”
Grethe kom fra et andet univers, men nu var jorden hendes hjem.
”Jamen det var da herligt. Har du det godt?” hun trak moppen over gulvet, tør, for at feje de større ting sammen.
”Nej. Det har jeg ikke rigtigt.”
”Hvad er der galt lille prinsesse.”
”Jeg skal være den nye Breeder.”
Intet kunne få Grethe til at blive overrasket. Hun forsatte bare sin metodiske rengøring.
”Ja så?”
”Ved du hvad det vil sige?”
”Nej, mit barn, det gør jeg ikke.”
”Det er en form for arbejde.”
”Sig det op.”
”Ja men hvis jeg gør det efterlader jeg ... hvordan skal jeg forklarer det. Jeg efterlader mange eksistenser, overlader dem til sig selv, præcis som min fars familie gjorde ved mig.”
Den gamle sagde ingenting, forsatte med at feje, derefter støvsuge. Så gik hun ind i det tilstødende rum.
”Du er ulykkelig, men samtidig føler du vægten af dit arbejde vigtigt, hvorfor ikke gøre dit arbejde sjovt?”
”Hvordan det?” Eeon gik ind i puderummet til hende.
”Jamen gør det til en leg. Lav konkurrencer, bryd reglerne, kys med din kollega, opfør dig som du lyster. Ha’ det sjovt.” Det var svært at de den Grethe, der netop nu fejede gulvet slå sig løs på den måde, især når hun de sidste 40 år havde været rengøringskone. Og sikkert ville blive ved de næste fyrre.
Eeon gemte budskabet til senere overvejelse og hjalp så med at gøre rent, som dengang hun var barn og hendes plejefamilier glemte at hente hende. Grethe fortalte altid børnene at hun kun fra et andet univers. Eeon var den eneste der troede på det.